Om

RAKUMIK KERAMIK

Siden 1998 har keramikken været mit foretrukne materiale.

Jeg laver mest RAKU og stentøj, samt til dels porcelæns keramik. Mit keramikværksted navngav jeg i  2004 RAKUMIK, - sammentrækning af RAKU og keramik.

Arbejdet med leret, er for mig, en særlig livsenergi, i et skabende og kreativt rum. Et rum jeg gerne vil dele med andre, fordi jeg tror på, og flere gange har erfaret, at den kreative kraft kan frigøre et flow af kærlighed og sammenhold blandt mennesker. Jeg har derfor siden 2005 holdt workshops og undervist i keramik.


Jeg arbejder kreativt med billeder, former og teknikker. Mest på drejede emner, og tildels med pladearbejde, skulpturelt og modellering.

Håndværket er vigtigt for mig. Jeg sætter en ære i, at være god til det, og vil gerne hele tiden gøre det lidt bedre.

Det er mit ønske, at andre kan få glæde af mine ting, som værende "unikke æstetiske budbringere."

I 1998 begyndte jeg at lave keramik på Huset i Århus.

Jeg har siden fulgt kurser på Århus kunstakademiet, deltaget i flere af Majbritte Ulrikkeholms kurser og haft Signe Sylvester som coach. 
Jeg er medlem hos Nørhald kunstforening, og
hos Keramisk Forum


Baggrund i øvrigt
Nu: Socialfaglig konsulent, underviser.
Uddannelser: Socialrådgiver, coach, innovation. 
Tidligere: Reklame og grafiske opgaver, pædagogisk arbejde og friluftslivsprojekter.
Voksenpædagogisk grundkursus siden 1995



Min drivkraft er det kreative rum og fordybelsen.

Inspirationen er indtryk og sansninger, alle mulige steder fra.

Det kan være fra naturen, drømme, en meditativ fantasirejse eller mennesker.

Former, flader, strukturer, farver, motiver og mønstre, giver i samspillet med lerets,

glasurens og brændingens potentiale, uendelige muligheder.

Jeg har altid udfoldet mig kreativt, og tilstræber at leve et kreativt liv med åbne sanser.

Det at lave keramik, er for mig en livgivende kraft, som giver mig energi og livsglæde.

Følg mig på Instagram: rakumikkeramik,

Facebook: Rakumik keramik og Keramikkurser i Tvede.


Kom på kurser hos mig privat eller gennem FOF


Med venlig hilsen

Anette Filtenborg Jensen

Keramiker, RAKUMIK KERAMIK

Anette Filtenborg Jensen . Bavnevej 61, Tvede, 8930 Randers NØ . Tlf. 26 53 15 19 . rakumik@gmail.com